SKRIFTSPROGETS OPRINDELSE

FIGURER

Temaer

Figur 1: Et udvalg af de tidligste skriftsprog.

Figur 2a: Sumerisk og moderne piktografi.

 

Figur 2b: Moderne piktografi.
 

KILESKRIFT

Figur 3: Eksempler på kileskrift fra Sumer. I midten er vist det formodede udseende af de penne, der har været anvendt til at lave kiler og cirkelformede tal. Ingen penne er bevarede for eftertiden, fordi de har været af træ. Øverst til venstre ses noget af det ældste bevarede kileskrift fra slutningen af det 4. årtusinde; det ses, at teksten, der er en liste over genstande af træ, er arrangeret i søjler. Nedenunder ses den berømte liste over de sumeriske og akkadiske konger; højden er ca. 20 cm. Øverst til højre ses den ene af to kegler fra Uruinimgina fra Tidlig Dynastisk Periode; Teksten er en kongelig proklamation vedrørende skattenedsættelser og slutningen på ”tidligere tiders misbrug”; højde 27 cm. Nederst til højre ses en professionel skriver (ægyptisk statue).

 

Figur 4: Kort over oldtidens Mesopotamien.

 

Figur 5: Sir Leonard Woolley udgraver Ur, Sumer, i 1920'rne.

 

Figur 6: Fundsteder for lerbrikker.

Figur 7: Anvendelsen af lerbrikker var vidt udbredt i Mellemøsten i perioden forud for kileskriftens opfindelse (til venstre). Til højre: Eksempler på hule lerkugler eller –krukker (bullae). Den øverste er dekoreret med kileskrift, mens den nederste bærer fire aftryk, sandsynligvis lavet med nogle af de viste lerbrikker.

Figur 8: Tidlig lertavle fra Uruk med optegnelser over transaktioner vedrørende byg.

Figur 9: Fra piktogram til kileskrift, Kileskriften bliver med tiden mere abstrakt.

Figur 10 og 11: Til venstre: Udviklingen af tegnet for konge (menneske + krone) fra 2500 til 600 fvt.
                      Til højre: Kileskrift fra Urartu, Tyrkiet.

Figur 12: Den mesopotamiske myte om Syndfloden optræder i begyndelsen af den 11. tavle om Gilgamesh-eposet. Tavlen blev fundet i Ninive, hovedstad i det Assyriske Rige, i det 19. århundrede. Ved siden af den 106 cm høje statue af kong Assurnasipal II (statuen findes på British Museum i London) ses en indskrift fra kongens palads i Ninive; teksten, der står med kileskrift, fortæller om de assyriske hæres sejrstogter.

Figur 13: Kong Hammurabis lovkodeks fra det Oldbabylonske Rige (18. århundrede f.v.t.). Louvre, Paris.

Figur 14: Lertavle omhandlende ejerskab af jord. Fra Shuruppak, Sumer, ca. 2600 fvt.

Figur 15: Kileskrift på sølvplade fra Darius I, konge af Persien (522-486 fvt.). I venstre sektion er sproget elamitisk, i midten babylonisk og til højre oldpersisk.

Figur 16: Oldbabylonisk skoletavle. Lærerens eksemplar til venstre, elevens til højre.

Figur 17. To komplekse lertavler, der henholdsvis vedrører handel med byg og fremstilling af øl.

Figur 18: Det sumeriske tællesystem indeholdt mange undersystemer. Øverst vises en vigtig, almen tælleserie efter det sexagesimale system. Dette system blev anvendt til at tælle de fleste almindelige genstande og objekter med. Nedenunder vises et tællesystem, der blev anvendt i forbindelse med opregning af mængden af byg og andre kornprodukter.

Figur 19: Carsten Niebuhrs afskrift af en af teksterne fra Persepolis.

Figur 20: Klippen ved Behistun, det vestlige Iran, hvis inskriptioner ledte til dechifreringen af kileskriften.

Figur 21: Lercylinder med babylonisk kileskrift af Tiglath-Pileser I af Assyrien (1120-1074 fvt.). Skriften blev tydet i 1857.

ÆGYPTEN

Figur 22 og 23: Til venstre hieroglyffer, som er en del af en kartouche, der angiver navnet på Ramses IX (12. årh. fvt.). Til højre et fragment fra "Dødebogen" med to skarabæer (der betyder noget i retning af "at blive født"); mellem skarabæerne ses to munde, der betyder "at tale".

Figur 24: Den elefantinske kalender fremstillet under Tuthmosis I (ca. 1450 fvt.). Den lister ofringer, der skulle foretages årligt på dagen, hvor Sirius-stjernen steg op over horisonten. Dens tilsynekomst er markeret ved en dato: Den 28. dag i sommerens 3. måned. Stjernen ses midt i tredje søjle regnet fra højre.

Figur 25 og 26. Til venstre: Guden Re Horakhty til hvem harpespilleren dedikerer sin musik. Til højre en obelisk fra Karnak, Luxor.

Figur 27: Hieroglyffer, Karnak, Luxor.

Figur 28: Thot, gud for skrivekunst og skytshelgen for ægyptiske skrivere, vejleder Nebmertuf i læsningens kunst.

Figur 29: Fra Tutankamons grav.

Figur 30-32: Tre kartoucher: Til venstre en kartouche med navnet på Ptolemæus V; i midten en kartouche med navnet på Ramses II; til højre en kartouche fra en obelisk ved templet i Luxor.
 

Figur 33: Fire kartoucher tegnet af Champollion: 1) Ptolemæus (fra Rosetta-stenen), 2) Ptholemæus med kongelig titel (fra Rosetta-stenen); 3) Ptolemæus (Philae obelisk); 4) Cleopatra (Philae obelisk)

Figur 34: Koptisk potteskår. Teksten vedr. et brev fra en biskop skrevet i det 6. årh. evt. Koptisk overlevede marginalt som et talt sprog næsten til i dag; skriftsproget anvendes endnu i nogle hellige skrifter i den koptiske kirke.

Figur 35: Rosetta-stenen: Øverst hieroglyffisk skrift; i midten demotisk og nederst græsk.

Figur 36: Napoleons tropper i Rosetta.

Figur 37: Philae-templet i det sydlige Ægypten.

Figur 38 og 39: Til venstre relief fra Philae-templet. Til højre en side fra Champollions manuskript vedrørende dechifreringen af hieroglyfferne. Her interesserer han sig især for anvendelse af farver - himlen er blå, jorden rød, månen gul osv. Mandsklæder er altid hvide, mens kvindeklæder kan være farvede. Kvinders hudfarve er gul, mænds rød.

KRETA

Figur 40: Knossos, Kreta.

Figur 41: Knossos, Kreta

Figur 42: Linear B syllabisk skriftsprog.

Figur 43: Phylos-staven med Linear B.

Figur 44: Linear B. Arkæologiske museum i Iraklion, Kreta.

Figur 45: Linear A

Figur 46: Bilingual skrift: Øverste to linier er græsk, nederste linie er cypriotisk.

Figur 47: De otte tegn hvor der er størst lighed mellem cypriotisk og Linear B.

Figur 48: Phaistosskivens to sider. Nederst i midten et forstørret udsnit af siden til venstre.

ALFABETET

Figur 49og 50: Til venstre proto-kanaitisk skrift. Til højre alfabetet fra Ugarit, Syrien.

Figur 51: Eksempler på alfabeter.

Figur 52 og 53: Til venstre basaltblok med aramæisk skrift (Nationalmuseet i Damaskus). Til højre sammenligning af skriftsprog.

Figur 54: Hebræisk kvadratsprog (16. årh.).

Figur 55: Arabisk tekst fra det 13. årh.

Figur 56: Skolebus med hebræisk skrift. Det jødiske kvarter i Brooklin, New York.

Figur 57: Palmyrisk skrift. Fra et gravkammer, Palmyra, Syrien.

Figur 58 og 59. Til venstre arabisk kalligrafi fra Umayyademoskeen, Damaskus. Ti højre det indre af Aya Sofia, Istanbul.

Figur 60: Sydarabisk (abcdarium til højre)

Figur 61 og 62: Til venstre sammenligning af forskellige alfabeter. Til højre vase med etruskisk skrift.

Figur 63: Græsk. Oversættelse af en af Neros dialoger.

Figur 64: Koptisk manuskript fra 1356 med en arabisk oversættelse.

Figur 65: Latin (romersk) skrift. 3. årh. evt.

Figur 66: Monumental romers "kvadrata".

Figur 67: Runeskrift.

KINESISK

Figur 68 og 69: Til venstre. Nogle piktogrammer, der stammer tilbage fra begyndelse af kinesisk skriftsprog har overlevet næsten uændret til i dag; 30 århundreder adskiller tegnene til højre fra dem til venstre. Fra top til bund: sol, bjerg, træ, midten, mark, grænse, dør. Til venstre: Bronze inskription med seglskrift (vestlige Zhou-periode 1028-771 fvt.).

Figur 70: Øverste række orakelknogleskrift. Nederst seglskrift.

Figur 71: Udviklingen af to kinesiske karakterer (øverst "komme", nederst "hest"). Første kolonne: Shang skrift; dernæst stor seglskrift (1028-221 fvt.), lille seglskrift (221-206 fvt.); de to næstsidste er fra Han-dynastiet (206 fvt. til 220 evt.). Sidste kolonne: Simplificeret skrift.

MAYASKRIFT

Figur 72 og 73: Til venstre: Dresden kodex (15. årh. evt.). Til højre Pacals sarcofag opdaget i 1952.

Figur 74: Mayatemplet Chichén Itzá, Yucatan, Mexico.

Figur 75: Maya-templet Kabá, Yucatan, Mexico.

Figur 76: Detalje fra mayatemplet i Uxmal, Yucatan, Mexico.

Figur 77: Olmec-hovede, Mexico.

DIVERSE

Figur 78: Fremstilling af papyrus.

Figur 79: Den centrale del af udgravningen, Tell Mardikh, Ebla, Syrien. Biblioteket ses til højre under bliktaget.

Figur 80: Resterne af biblioteket, Ebla, Syrien.

Figur 81: Biblioteket i Ebla, Syrien som det så ud, da det blev fundet i 1960'rne.

Figur 82: Rekonstruktion af biblioteket i Ebla, Syrien.

Figur 83: Stor lertavle med kileskrift fra Ebla, Syrien (nationalmuseet i Aleppo).

Figur 84: Lille lertavle med kileskrift fra Ebla, Syrien.

Til toppen       Kileskrift       Ægypten       Kreta       Alfabetet       Kinesisk       Mayaskrift       Diverse