Lokalitet
Type-lokalitet for Homo
neanderthalensis. Lokaliteten er beliggende lidt sydøst for Düsseldorf i en
dal, der gennemstrømmes af den lille flod, Düssel. Nærmeste by er Mettmann
(se kort).
Fundhistorie
Der henvises til omtalen af
neandertalerne.
Her kan tilføjes, at man inden for
de seneste få år har haft held til at lokalisere det oprindelige fundsted i
Neanderdalen og der er gjort nye fossilfund: Man har kunnet dokumentere, at
nogle af de nye tilhører individet, der blev fundet i 1856, mens andre af
fossilerne hidrører fra andre neandertalere.
Datering
De oprindelige fund
fra 1856 er dateret til ca. 40.000 år før nu.
Beskrivelse
Neanderdalen nær Düsseldorf havde i
1800-tallet været sæde for en betydelig brydning af kalksten. Men bortset
fra dette havde dalen altid ligget hen i uberørthed, romantisk, frodig og
grøn, gennemstrømmet af den lille Düssel, der er en biflod til Rhinen.
Navnet på dalen kan føres tilbage
til komponisten Joachim Neumann, der levede i
1600-tallet. Neumann, der bl.a. ernærede sig som organist i Düsseldorf,
tilbragte mange stunder i neanderdalen, hvor han kunne finde ro og
inspiration til sine kompositioner. Joachim Neumann var en forfængelig
person, der mente, at hans navn var for almindeligt til, at han og hans
kompositioner kunne gå over i erindringen. Måske hans forfængelighed overgik
hans musikalske evner; i det mindste havde han en forventning om, at et
navneskifte kunne begunstige overlevelsen af hans hymner og melodier i
eftertiden. Måske håbede han, at ”Pris Herren, herlighedens mægtige konge”
ville gå over i historien som en del af århundredets store kirkemusik? Ville
hans kompositioner rangere på linie med Bachs og Buxtehudes? Hvor om alting
er, oversatte han sit efternavn til et klassisk sprog, græsk, hvor Neumann
oversættes til Neander, græsk for ”nyt menneske.”
Hans samtidige elskede hans musik,
og de ærede ham ved at opkalde dalen efter ham, Neander Thal. I begyndelsen
af 1900-tallet moderniseres det tyske skriftsprog, så h blev udeladt i thal.
Symbolikken er åbenlys om end
tilfældig, da ingen i 1600-tallet kunne ane, at man netop her i ”Det Nye
Menneskes Dal” 200 år senere skulle finde et ”nyt” menneske. Det var her, på
en solbeskinnet dag i august 1856, at menneskets største udfordring gennem
tiderne begyndte, nemlig forsøget på at forene guden og dyret, og at forstå
essensen af menneskets natur.
På grund af kalkbrydningen har dalen
ændret fuldstændig karakter. I dag er de stejle skrænter og hulerne
forsvundet. For få år siden lykkedes det at lokalisere det oprindelige
fundsted, der i dag er markeret med et antal stolper på en plæne et par
hundrede meter vest for museet.
På lokaliteten er der opført et
moderne og særdeles seværdigt museum, der fortæller fundhistorien samt giver
en generel indføring i menneskets udvikling. Ved museet er der anlagt et
stianlæg langs Düssel-floden.
Diverse
Lokaliteten er sidst besøgt i 2006.
Referencer
1. Ralf W. Schmidt: Neanderthal
1856-2006. Verlag Philip von Zabern, Mainz am Rhein 2006.
|
