|
Mesolitikum
er ofte blevet opfattet som en gylden tid, hvor mennesket levede i harmoni
med naturen og i fredelig sameksistens med hinanden. Men for 8.500 år
siden fandt en massakre sted i et lille samfund i det sydlige Tyskland.
Vidnesbyrd herom åbenbaredes, da man for et århundrede siden udgravede
en hule (Ofnett-hulen) i Bayern lidt nord
for Donau. Udgravningen afslørede 38 kranier, hvoraf flere var løsnet
fra rygsøjlen (som tegn på ”halshugning”); de fleste kranier
stammede fra børn under 15 år. Blandt de voksne kranier var de fleste
fra kvinder, og flere af kranierne viste tegn på skalpering.
Endnu
mere dramatisk var den episode, der fandt sted ved
Talheim
i det sydvestlige Tyskland, hvor en knap 8.000 år gammel massegrav
indeholdt resterne af 34 mænd, kvinder og børn, der var dræbt med øksehug
mod baghovedet. Tre af de døde var desuden skudt ned med pil bagfra.
Desuden er der massegraven ved Asparn
(Schletz) i det nordlige Østrig.
Hidtil
havde man anset konflikter af ovennævnte karakter som værende af langt
yngre dato; nogle har ment, at først med dannelsen af stærke magtcentre
i Bronzealderen startede egentlige krigshandlinger; andre har ment at
kunne skubbe starten tilbage til Neolitikum, hvor indførelsen af
agerbruget gav anledning til konflikter over retten til jord og dyr.
Massakren i Talheim kan være resultatet af en sådan konflikt over
ejendomsretten.
Efterhånden
er der dukket flere og flere vidnesbyrd om manddrab i Mesolitikum op og
endda fra slutningen af øvre Palæolitikum – to ca. 13.000 år gamle
skeletter fra Italien (San Teodoro-hulen på Sicilien og Grottes des
Enfants ved den italienske riviera) er fundet med pilespidser fastsiddende
i knoglerne. Fra Nildalen er der gjort to gravfund, der muligvis kan repræsentere
manddrab: I Sudan (Jebel Sahaba) er der fundet en massegrav fra sen Magdalénien,
der rummer resterne af 59 personer, hvoraf mindst halvdelen kan have lidt
en voldelig død. Længere nede ad Nilen er der fundet et skelet af en ung
mand med to fastsiddende spydspidser i bækkenknoglerne; skelettet kan være
20.000 år gammelt. De nævnte eksempler er de eneste kendte fra øvre Palæolitikum.
En dyb revne i et kvindekranium fra det oprindelige fund ved Cro-Magnon i
Frankrig ved man nu blev forårsaget af en jernbanearbejders hakke i 1868.
Mange eksempler kendes fra store dele af Europa, inklusive Danmark; disse
er alle 9.000 år eller yngre, altså mesolitisk tid. Foruden bue og pil
synes køller at have været et yndet våben.
Om årsagerne til de mesolitiske konflikter kan der kun gisnes. Var der
som antydet ovenfor tale om konflikter over jord i en begyndende
agerbrugskultur? Drejede det sig i nogle tilfælde om personlig ære? Vi
kender ikke svarene endnu.
|
