Lokalitet
Fundstedt er en grotte med fossiler tilhørende
Europas neandertalere (Homo neanderthalensis). Fundstedet ligger i
den nordlige udkant af den lille by, Krapina ca. 50 km nord for Zagreb i
Kroatien.
Fundhistorie
Fundstedet blev opdaget i 1899.
Udgravningerne, der blev ledet af den kroatiske professor i
palæoantropologi, Dragutin Gorjanovic-Kramberger, foregik i årene 1899–1905
(1909). I 1970’rne blev undersøgelserne genoptaget af de amerikanske
palæoantropologer F.H. Smith, E. Trinkaus og M.H. Wolpoff.
Datering
Der er beskrevet i alt otte stratigrafiske lag på
lokaliteten – de hominine fossiler stammer fra lag 3 til 8.
Neandertalfossilerne er ca. 130.000 år gamle og dermed fra begyndelsen af
sidste mellemistid, Eem.
Beskrivelse
Krapina er det kvantitativt største
fundsted for
neandertalfossiler, der kendes. Der er fundet næsten 900 neandertalfossiler,
hvoraf ca. 200 er isolerede tænder. De fleste dele af skelettet er
repræsenteret, men der er ikke fundet noget komplet eller nær-komplet
skelet. Fossilerne repræsenterer mere end 10 individer, der aldersmæssigt
menes at variere fra 2 til 40 år.
Fossilerne er stærkt fragmenterede, hvilket har
været udlagt som tegn på kannibalisme. Men nyere forskning har rejst tvivl
om denne fortolkning
Der er også fundet fossiler af mange dyr, bl.a.
hulebjørn, næsehorn, urokse m. fl. Endelig er der fundet over tusind
stenredskaber, der alle repræsenterer Moustérien-kulturen (mellemste
Palæolitikum).
På fundstedet er indrettet et lille museum, der
fortæller om fundene.
Opbevaring
Fossilerne opbevares på det
antropologiske museum i
Zagreb. De er aktuelt ikke tilgængelige for offentligheden (2002).
Diverse
Fossilerne fra Krapina udgør en enestående kilde til
information om Europas neandertalere. Nogle antropologer ser i fossilerne
(især dem fra lag 8) overgange til de senere Cro-Magnon mennesker (det
moderne menneske, Homo sapiens) i Europa. Krapina-fossilerne har
derfor udgjort et vægtigt grundlag for den nu forladte hypotese om, at
Homo sapiens i Europa er udviklet fra neandertalerne.
Lokaliteten er sidst besøgt i 2002.
Se også den smukke barokby,
Varazdin 50 km fra Krapina.
Referencer
1.
D. Gorjanovic-Kramberger: Jahrbuch der Jugosl. Akadedemie 14:
90-98, Zagreb 1899.
2.
D. Gorjanovic-Kramberger: Werke der Jugosl. Akadedemie 23:
1-54, Zagreb 1913.
3.
E. Trinkaus: Zeitschrift für Morphologie und Anthropologie 67:
44-59, 1975.
4.
F.H. Smith: XVI+359S. The University of Tennessee Report of
Investigations, No. 15, Knoxville 1976.
5.
M.H. Wolpoff: Am J Phys Anthrop 50: 67-114, 1979. |
