I sin indledning til
sin fascinerende bog ”Da mennesket blev
menneske” skriver Peter K.A. Jensen: ”Mennesket
er enestående”. Det er jo et positivt ladet ord,
men kan også betyde det lidt mere frysende
alene!
Og det mener
forfatteren, at menneskeheden er. Ganske vist
citerer han den græske filosof Metrodorus
(400 år f.v.t.) for følgende udsagn: ”At anse
jorden for at være den eneste beboede verden i
et uendeligt rum er lige så absurd som at påstå,
at der i en hel mark tilsået med hirse vil kun
ét frø spire.” Forfatteren mener, det er helt
usandsynligt, at levende systemer, der bare
ligner mennesker, skulle findes noget sted i
Universet. ”Vi må sande, at stilheden fra det
ydre rum er øredøvende! Mennesket er ikke blot
noget enestående på jorden, men i hele
Universet.”
Vi må i hvert
fald erkende, at menneskeheden nok har været
lige så begavet fra begyndelsen af, som den er
nu, hvad den græske filosof er et strålende
eksempel på. Og heldigvis langtfra enestående.
Det viser
forfatteren os på en lang og spændende rejse
begyndende fra for omkring 3800 millioner år
siden, da livet opstod, og til i dag med bud på
fremtiden.
Mennesket stammer
fra Afrika. Det spørgsmål er ikke længere til
debat. Derpå hilser vi først på familien, som er
ganske omfattende, eftersom vi deler arvemasse
(gener) med alle levende organismer i ét eller
andet omfang. Men vi er nærmest søskende med
chimpansen, der deler 98 procent gener med os.
Og så kommer fætre og kusiner som gorillaer og
orangutanger og mere og mere fjerntstående
slægtninge. Men tal pænt til din hund eller kat;
I er i familie!
Det er ikke nemt
at skrive menneskehedens historie, for der er
endnu ikke fundet tilstrækkeligt mange rester af
vore aner, til at man kan tegne et bare
nogenlunde præcist billede. Og så er der jo
blandet en masse følelser ind i det. Det vakte
jo vildt røre, da den ellers stærkt religiøse
Darwin fremkom med sin ”Arternes oprindelse”,
der den dag i dag er forbudt læsning i visse
amerikanske skoler. Og så alle de raceteorier,
der har set dagens lys som alibi for dårlig
opførsel.
Nu véd vi, at der
kun findes én eneste menneskehed, Homo
sapiens, og at alle de andre Homini
og Hominider blot er familie. Ligesom
chimpanserne. Ja, selv ”det andet menneske”,
Neanderthalmennesket, er genetisk så stærkt
afvigende, viser helt nye undersøgelser, at det
ikke kan komme ind under Homo sapiens.
SOM NOGET særligt
interessant fortæller forfatteren om, hvordan vi
alle stammer fra en fælles Mitokondriel Eva. Et
mitrokondrium er et gen, der ophober mutationer
med ti gange større fart end det normale DNA, så
vi kan måle, hvor gammel en population er ved at
se, hvor mange mutationer mtDNA molekylet bærer
på. Og det gen optræder næsten uden variationer
hos alle nulevende mennesker, hvad der fortæller
om samtidighed i udspringet. Dette gen stammer
udelukkende fra moderen, hvad der forenkler
analysen betydeligt. Ligesom Y-kromosomet
udelukkende nedarves fra faderen. Og når
variationen er så lille blandt mennesker, er det
fordi vi som slægt er de rene årsunger. Måske
kun 200.000 år gamle. Det er ingen alder på en
klode, der har fyldt 4 mia. år for længst.
MENNESKEHEDENS
historie er også jordens historie, som det
selvfølgelig er det for alle levende væsener.
Men vi véd det, vi kan huske det og vi kan noget
endnu vigtigere: Vi kan forestille os noget, der
ikke er der! Endnu! Alt det har noget med vores
hjernehalvdele at gøre.
Så det er gået op
og ned med menneskene, ganske som med deres
omgivelser: Tørke, istider, oversvømmelser,
overbefolkning og meget mere har sat den
menneskelige tilpasningsevne på prøve. Og
foreløbig er vi her endnu, måske er der lidt
trængsel, men vi finder nok på noget.
Peter K.A. Jensen
fører os med vidende og sikker hånd gennem vor
slægts trængsler og triumfer. (Ja, jeg kan godt
lide en forfatter, der skriver, hvad han tror
på, uden alt for mange reverenser over for
kritiske kolleger). Især holder jeg meget af
hans lange og fantasifulde gennemgang af
syndflodsmyten, som jeg personligt tror, han har
ret i og som forklarer, hvordan vi er blevet
spredt ud over jorden fra vor sydøstafrikanske
hjemstavn.
Men denne
letlæste bog er, foruden en imponerende
billedbog, så stopfuld af spændende fortællinger
om os mennesker og den måde, vi har udviklet os
på, med fangstredskaber, agerbrug, landliv og
byliv, at jeg må nøjes med varmt at anbefale
enhver, der interesserer sig for historien, sig
selv og sin nabo, at læse den.
Peter K. A.
Jensen: Da mennesket blev menneske. 336 s. 349,-
kr. Gennemillustreret. Gyldendal.
