BISLEV-KRANIET |
|
| Bislev-kraniet
|
LokalitetMose ved Hedegårde, Bislev sogn, Vesthimmerland. FundhistorieKraniet
blev fundet under tørvegravning i 1953. DateringKraniet er dateret med kulstof-14-metoden til næsten 10.000 år. Det er hermed resterne efter Danmarks ældste mand. Manden har levet i Mesolitikum eller jægerstenalder (Maglemosetid). På daværende tidspunkt var Danmark landfast med England (Fastlandstiden). BeskrivelseKraniet er meget robust med kraftige muskelspor og en tyk kranievæg. Det stammer fra en mand, der er død i en alder af 30-40 år. To steder er der mærker efter skader: I baghovedet og i panden. Manden har tydeligvis været i kamp og er blevet tildelt flere kraftige slag med en kølle eller lignende. Det er dog ikke slagene, manden er død af, idet mærkernes overflade afslører, at sårene er helet op. OpbevaringMuseumscenter Aars, Års, Vesthimmerland. DiverseSkeletfundene fra jægerstenalderen i Danmark repræsenterer mere end 40 individer. Det største fund blev gjort i 1975, hvor man udgravede en gravplads ved Vedbæk. Her blev der gjort fund af knogler fra 22 individer, der levede for ca. 7.000 år siden. Referencer |