| Kort
Fundstedet
Europakort |
Lokalitet
Vindija-hulen ligger i et skovområde
lidt nord for den landsbyen Donja Voča tæt ved den
slovenske grænse. Det er bedst at følge hovedvejen mellem Zagreb og Varazdin
indtil den lille by Ivanec. I Ivanec drejes mod nord til Donja Voča,
der ligge ca. 10 km længere fremme. Lige inden Donja Voča
går det stejlt nedad, og i et skarpt sving ved indkørslen til byen går en
vej fra til venstre op mod kirken, der ligger oppe på toppen af en bakke.
Kirke og kirkegård passeres på toppen af bakken, og herfra er der nøjagtigt
2 km til skovvejen, der fører ind til hulen. Fra kirken går vejen rundt og
ned i mellem to bakketoppe. Lige hvor skovvejen går fra til højre, er der i
modsatte side en lille P-plads til et par biler. Stedet kan også kendes ved,
at der lidt længere fremme på samme side som P-pladsen er et hus ved vejen,
og lidt længere oppe på bakken er der endnu et hus.
Skovvejen
følges til fods ca. 500 m, hvor en sti går skarpt til højre op ad bakken -
ca. 100 m, og så er man ved hulen. Faktisk kan hulen skimtes nede fra
skovvejen. Vindija-hulen er en meget stor hule, der er omgivet af et hegn
med en låge. Et skilt angiver, at man er ved hulen. Ellers er der ingen
skiltning, og man skal være opmærksom for ikke at overse hulen. Er man gået
for langt, kommer man 300 m længere fremme til en lille samling huse og
gårde, der ligger højt på en bakke.
Fundhistorie
Lokaliteten blev opdaget i 1974, og er siden blev
kendt som et af de vigtigste fundsteder for neandertalere i Østeuropa.
Vindija-hulen ligger i luftlinie kun ca. 20 km fra den mere berømte
neandertal-lokalitet, Krapina.
Datering
Der har været stor diskussion om
alderen på neandertal-fossilerne. I 1998/1999 blev fossilerne med AMS
(accelerator massespektrometri) bestemt til at være ca. 28.000 kulstof-14
år. Dermed var de sammen med fundene fra Zafarraya, Andalusien klart de
yngste repræsentanter for neandertalere i Europa. Men en ny datering, der
blev publiceret i 2006, viste en lidt ældre alder, 32.000 - 33.000
kulstof-14 år (svarende til ca. 36.000 kalenderår).
Beskrivelse
Der er
fundet adskillige fossiler tilhørende Homo neanderthalensis (neandertalere).
I et lag kaldet G1 er der gjort arkæologiske fund, der primært er at
Mousterién-type (mellemste palæolitiske kultur, der i Europa blev
praktiseret af neandertalere), men der også fundet redskaber, der bedst
kan karakteriseres som overgangsformer til den efterfølgende øvre
palæolitiske kultur.
På det
seneste (2010) har DNA-materiale udvundet fra tre neandertalknogler fra
Vindija-hulen været grundlaget for kortlægningen af neandertalerens
arvemasse.
Diverse
Fundene fra Vindija har vejet tungt i debatten
om oprindelsen af den moderne europæer (Cro-Magnon). Især har det synspunkt
været gjort gældende, at fundene fra Vindija støttede den Multiregionale
Teori om oprindelsen af det moderne menneske. Ifølge denne teori er den
moderne europæer udviklet direkte fra neandertalerne. Men DNA-analyser
udført på DNA udvundet fra knoglerne fra Vindija afkræfter dette synspunkt
(se referencen fra 2004).
I 2010 blev første version af det komplette
neandetalgenom publiceret (science 7. maj 2010). Undersøgelserne viste
bl.a., at der tilsyneladende havde været en vis, omend minimal, opblanding
mellem neandertalerne og Homo sapiens - se
nyheder.
Lokaliteten sidst besøgt i 2002.
Se den smukke barokby,
Varazdin, øst for Vindija.
Referencer
-
David Serre, André Langaney, Mario Chech,
Maria Teschler-Nicola, Maja Paunovic, Philippe Mennecier, Michael
Hofreiter, Göran Possnert, and Svante Pääbo. PLoS Biol. 2(3): e57, marts
2004.
-
Higham Y, Ramsey CB, Karavanič I, Smith FH,
Trinkaus E. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 103: 553-557, 2006.
-
Green RE et al. Science 328: 710-722, 2010.
|
