|
|
Kropsskelettet fra Kebara blev fundet i 1983. Det er sandsynligvis fra en
voksen mand.
Tungebenet fra Kebara
|
Kebara-hulen er én blandt flere palæoantropologisk interessante huler på
Carmelbjerget i det nuværende Israel. Udforskningen af hulen startede i
1930'rne og er fortsat indtil i dag. De palæolitiske lag i Kebara-hulen
inddeles i lagene B-F, hvor B er yngst (de natufiske lag fra tiden
umiddelbart efter sidste istid), mens lag F er omkring 60.000 år gammel og
rummer fossiler af neandertalere og redskaber repræsenterende
neandertalernes Moustérien-kultur (mellemste Palæolitikum). Mellemste-øvre
palæolitiske grænse i Kebara er dateret til ca. 45.000 år (lag E). Af
neandertalfossiler er der i Kebara fundet et barneskelet, men det mest
berømte fund udgøres af det hidtil mest komplette kropsskelet, der vides at
hidrøre fra en neandertaler (se figuren overfor). Som det ses mangler
hele kraniet, mens underkæben er bevaret. Fra dette fund stammer også det
viste tungeben (os hyoideum), der er nær-moderne af udseende (dvs. at
morfologien er tilnærmelsesvis som hos Homo sapiens). Tungebenet
sidder på underkæben nær tungeroden og er en del af det system, der får
strubehovedet til at løfte sig i forbindelse med synkningen. Det moderne
udseende af tungebenet fra Kebara har fået nogle til at foreslå, at
neandertalerne kan have haft de samme anatomiske forudsætninger for at
udvikle et avanceret sprog som Homo sapiens. Af andre interessante
huler på Carmelbjerget kan nævnes hulerne ved Skhul og Tabun. I Skhul-hulen
er der fundet fossiler af det tidlige moderne menneske (Homo sapiens),
der har vist sig at være 90.000 - 100.000 år gamle. I Tabun-hulen er der
fundet ca. 120.000 år gamle neandertalfossiler. Formentlig har Carmelbjeget
i fortiden været beboet af neandertalere og moderne mennesker på skift: I
kolde perioder er neandertalerne blevet fortrængt til Mellemøsten fra
Europa, mens området har været beboet af Homo sapiens i milde
perioder. |
