|
Arter på menneskelinjen |
I 2008 blev der fundet en hominin fingerknogle i
Denisova-hulen i det sydlige Sibirien (figur 1 og 2 nedenfor). Denisova-hulen ligger i
Altai-bjergene på grænsen mellem Rusland, Kasakhstan, Kina og Mongoliet,
hvor der i samme område tidligere også er fundet fossiler af neandertalere.
Fingerknoglen blev i første omgang bestemt til at være ca. 40.000 år gammel,
men en senere datering antyder en alder på over 50.000 år. Dateringen er
ikke foretaget på selve fingerknoglen, men på dyreknogler fundet i samme
jordlag. Fingerknoglen stammer fra en ung kvinde. Allerede i år 2000 blev
der i samme hule fundet en tand (3. eller måske 2. kindtand), der er af
samme alder som fingerknoglen, men tilhører et andet, fuldvoksent individ
(figur 3 nedenfor).
De arkæologiske undersøgelser i hulen viser, at denne
har været beboet allerede for 280.000 år siden.
Man har haft held til at udvinde DNA fra fingerknoglen. I første omgang
lykkedes det at analysere mtDNA, der overraskende viste sig at være markant
anderledes end mtDNA-sekvensen fra både Homo sapiens og
Homo neanderthalensis. Det var derfor muligt, at man stod overfor
en ny art af Homo. Resultaterne blev publiceret i marts 2010.
mtDNA-sekvensen fra fingerknoglen er betydeligt mere
afvigende fra Homo sapiens end mtDNA-sekvensen fra Homo
neanderthalensis er fra Homo sapiens. På grundlag af
antallet af forskelle i mtDNA-sekvensen er det estimeret, at den fælles
forfar til Homo sapiens og den nyfundne Homo har levet for omtrent en
million år siden, dvs. dobbelt så langt tilbage i tiden som forfaderen til
Homo sapiens og Homo neanderthalensis levede.
I december 2010 blev hele kerne-genomet fra
Denisova-fingerknoglen publiceret, og flere overraskelser kom for dagen.
Kerne-genomet synes for det første at bekræfte, at man
står overfor noget nyt, aldrig før set. Om det drejer sig om en ny art eller
en underart af Homo sapiens/Homo neanderthalensis
er dog uklart. Men det er første gang, at en ny menneskeform er blevet
identificeret udelukkende på basis af DNA-sekvenser og ikke ved hjælp af
fossiler.
Denisova-genomet ligner mere neandertal-genomet end det
ligner Homo sapiens-genomet. Det ligner dog ikke neandertal-genomet så
meget, at man kan sige, at de to genomer stammer fra samme genpulje. Det
mest sandsynlige er, at Denisova-individet og neandertaleren er søster taxa.
Denisova-genomet ligner marginalt moderne ikke-afrikansk DNA mere end
afrikansk DNA, hvilket er i overensstemmelse med et minimalt genflow fra
neandertalerne ind i det ikke-afrikanske Homo sapiens-genom.
Sammenligning af Denisova-genomet med genomet fra
Homo sapiens viser, at der formentligt er sket et genflow fra
Denisova-genomet ind i nulevende melanesiers genom (Ny Guinea og omliggende
øer), men ikke ind i andre nulevende menneskers genom. Genflowet var af en
størrelsesorden, der svarer til, at ca. 5 % af nulevende melanesiers genom
stammer fra Denisova-genomet (til sammenligning er genflowet fra
neandertaleren til ikke-afrikansk Homo sapiens ca. 2,5 %). Formentlig
er opblandingen sket i forbindelse med udvandringen fra Afrika for ca.
60.000 år siden, hvor første bølge gik til Sydøstasien. Så måske var
”Denisova-mennesket” i Pleistocæn udbredt over store dele af Østasien, hvor
neandertalerne levede i Europa og det vestlige Asien (figur 4 nedenfor). Dette kunne forklare
opblandingen med melanesierne og ikke med Homo sapiens populationer,
der i dag lever meget tættere på Altai-bjergene (mongoler og Han-kinesere).
De må have været i et område, hvor de kunne få kontakt med forfædrene til de
nulevende melanesiere, og dette var meget sandsynligt ikke i det sydligere
Sibirien.
Neandertalerne og Homo sapiens delte en fælles forfar for ca. 500.000 år
siden. De genomiske analyser tyder som nævnt ovenfor mest på, at
”Denisova-mennesket” og neandertalerne er søstergrupper med en divergenstid,
der ligger halvvejs eller to tredjedele af vejen ned til den fælles forfar
for neandertalere og Homo sapiens. Dvs. at ”Denisova-mennesket” og
neandertaleren adskiltes for ca. 300.000 år siden (figur 5 nedenfor). Efter divergensen af
”Denisova-mennesket” og neandertalerne var der et (minimalt) genflow fra
neandertaleren til forfædrene af alle nulevende ikke-afrikanere
(sandsynligvis i Mellemøsten); senere var der et (minimalt) genflow fra
”Denisova-mennesket” til forfædrene til nulevende melanesierne
(sandsynligvis i Syd- eller Sydøstasien).Det har været foreslået, at
Denisova-fossilerne kan være beslægtet med kraniet fra Dali (Kina), der blev
fundet i 1978. Alderen er ca. 200.000 år. Den taksonomiske indplacering af
Dali-kraniet er usikker, men muligvis repræsenterer det Homo
heidelbergensis (figur 6 nedenfor).
|
